Lever du ?

Hvor er du modig, at du tør! Det var der en, der sagde til mig forleden. Snakken var om det at blive selvstændig og sætte mine kompetencer i spil på en ny måde. Modig er nok ikke det rette ord, for jeg har altid vidst jeg skulle prøve. Kunne ikke lade være. Svaret kom fra et sted jeg ikke vidste.

Jeg har altid elsket mit arbejde. Det var aldrig været det det handlede om.

Jeg brænder for det, jeg laver. Ellers duer det ikke for mig.

Jeg har altid vidst, at indeni mig lå en drøm om at kunne selv.

Prøve at stå helt på egne ben.

Det har været en ild, der har ulmet indeni mig hele mit liv.

Jeg måtte prøve.

 

Måske kender du gløderne der ulmer.

Der er noget, du virkelig gerne vil.

Noget du har et brændende og inderligt ønske om at prøve.

Måske skal det være nu, måske senere, men når du sætter kikkerten for øjet og skuer ind i fremtiden, er du klar over, at du er nødt til at vove spring
et før eller siden.

 

Måske viser synet i kikkerten, at det du gør er fint og rart for nu men ikke på den lange bane.

På et tidspunkt må du handle anderledes!

Når maven trækker sig sammen ved kigget ind i fremtiden, er det måske på tide at tage et grundig eftertjek.

 

Hvad er det der gør, at maven reagerer? At du tænker, det skal være anderledes.


Hvad er godt nu og kan forblive, og hvad skal ændres?

Er det nu, eller kan det vente en tid?

Kræver det en radikal ændring eller kan mindre gøre det?

 

Hvad sker der med dig, hvis du ikke reagerer på det du ser?

 

Jeg vidste jeg skulle prøve. Jeg har aldrig vidst hvordan. Jeg vidste, hvad min interesse var, og hvad jeg var god til, men havde ikke øje for hvordan jeg kunne bruge det til det, jeg gerne ville. Og det har gjort ondt længe, at jeg ikke kunne se vejen.

Da chancen bød sig, måtte jeg gribe den. Med bæven og frygt men ikke desto mindre.

Jeg var klar over, at jeg ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg ikke greb den mulighed.

 

Det at gå efter det du ønsker er ingen ubetinget lykke.

Som med alt andet nyt og ukendt giver det våde håndflader, bekymringer
og ondt i maven.

Men ikke hele tiden.

Du flyver også. Er levende og autentisk.

Lykkelig.

 

Selvfølgelig kan du overhøre mavefornemmelsen.

Hjertet der vil noget andet.

Ønskerne og de store drømme.

Du kan sikkert leve et udmærket liv, og være tilfreds.

Men hvorfor være tilfreds hvis du kan være lykkelig?

Hvorfor ikke give dig selv chancen for at prøve?

Du vil i hvert fald ikke sidde tilbage med følelsen af, hvad nu hvis…..