Har du et automatsvar ?

Ja, det vil være sjovt, men jeg kan desværre ikke ……

Nej, det kan desværre ikke lade sig gøre ….

Måske… nu må vi lige se.

Ja lad os lave en aftale. Vi kan lige ringes ved

 

Kender du det?

Kommer det ofte ud af din mund?

Hvor ofte bruger du egentlig undskyldninger i stedet for at springe til?

Tit har du lyst, men kan ikke overskue at sige ja. Bare gøre det. Lave en aftale.

Sige ja lige nu og her.

 

Det kan være uoverskueligt, at afvige fra det som du plejer. Det som var planlagt.

Så skal jeg……og jeg skulle jo egentlig……..åh, det bliver så besværligt.

Jeg kan ikke overskue at tage en beslutning.

Måske er lysten der gemt et sted. Den bliver bare overskygget af alt det andet. Tankerne og trætheden i kroppen. Alt det du skal nå, og den pakkede kalender.

Nogle gange er det ikke noget du har lyst og overskud til.

Andre gange ville det at mærke efter og sige,  ja, det gør jeg, være nok til at åbne op for nye dejlige oplevelser. Oplevelser som giver mere energi end de tager.

Af og til påvirker dine beslutning andre.

Det er ikke alt du gør af den største lyst. Du gør det for at have noget fælles med andre og glæde dem.

Det har en kæmpe værdi, og skal bestemt ikke glemmes, men være en del af de overvejelser du har.

 

Det er helt i orden at sige nej.

Det er vigtigt ikke bare gå med, når alt i kroppen skriger, lad være.

Men det er lige så vigtigt at mærke efter og ikke bare afvise.

 

 

Hvad vil jeg få ud af at sige nej?

Hvad vil det give mig at sige ja?

Hvad har jeg mest lyst til?

Er der andre jeg påvirker med min beslutning?

Hvad vælger mit hjerte så ?